Nyhavnsstuen

”Hjemme … tænkte jeg paa Læssøes Ord at min Stue var et heelt Eventyr med Minder fra forskjellige Tider. Jeg tænkte iaften paa at give en Fortælling fra en Pebersvends Stue, og lade Meubler, Billeder og Nips fortælle hans Historie”. Dagbogen den 21. september 1870

Skærm udfærdiget af grevinde Wanda Danneskiold-Samsøe, f. Zahrtmann (1842-1916)

”Ud paa Aftenen kom fra Grevinde Wanda Danneskjold et smukt udført Skjærmbrædt, engang, for et Aar siden, da jeg beundrede et lignende hun havde lavet til sin Søster Grevinde Holstein, lovede hun ogsaa at lave, ved Leilighed til mig, jeg troede ikke at faae et saadant, men nu kom det, i smuk Egetræes udskaaret Ramme, med farvede Billeder paa den ene Side og ukolorerede paa den anden, udklippede, klistrede ind i hinanden, sammensmæltende som var det et eneste Billede, og dog uendeligt mange, de glede i hinanden, som en underlig Drøm, Alt ordnet med Smag og Phantasie, jeg blev særdeles glad ved denne Gave.”
Dagbogen den 8. marts 1873

Forfatter
Adam Oehlenschläger

Christian Frederich Bay
Nicolai Bøgh
Rasmus Nielsen
Henriette Hanck
Anders Kjærbye
Henri Blanvalet

Forfatter a
Bjørnstjerne Bjørnson
Simon Meisling
G.E.G. Stöckhard
Simon Meisling
H.C. Ørsted
Thomas Overskou
William Shakespeare
Jul. Chr. Gerson
Stephan Lindemann Jørgensen
B.S Ingemann

Lars [Oskar Patrick Sturzen-Becker] Rimsmed
H.C. Ørsted
Albius Tibullus
August Bournonville
H.C. Ørsted
Cuthbert Collingwood
J.L. Heiberg
Wilkie Collins
Birgitte Dorothea Henriette Nielsen
Simon Meilsling
Carsten Hauch
Valdemar Henrik Rothe
M. Hammerich
Rudolf Schmidt
Wilkie Collins
Alfred de Vigny
George Browning
J.P. Hebel
Jonkheer Philip Marie Blommaert
H.A. Berlepsch
J.P. Heije
Herman Melville
Julia Pardoe
Philojuvenis

Forfatter b
Alfred de Vigny
Curt. Oswalt
Frederick Marryat
Frederick Marryat
Robert Burns
Friedrich von Schiller
Das Buch der Welt
Feierstunden

George Byron
Christian Molbech

Billede	Inventarnr	Genstandsbetegnelse	Beskrivelse
	HCA/1948/29	Drikkeglas	Drikkeglas af klart glas med H.C. Andersens initialer ingraveret. Glasset stammer fra fysikeren H.C. Ørsteds (1777-1851) hjem, hvor H.C. Andersen plejede at spise middag hver onsdag.
	HCA/1950/55	Trækpapirrulle	Trækpapirrulle med pålagte ornamenter og indsat korsstingsbroderi. I hver ende kurvefletning. Rullen tilhørt søofficeren og tegneren Vilhelm Pedersen (1820-59), der var H.C. Andersens første illustrator.
	HCA/XIII-38-B	Lysesaks	Lysesaksen brugte H.C. Andersen, da han boede hos madam Larsen, f. Kjøller (1797-1862) i Nyhavn 20 mellem 1834 og 1838. "Nogle smukke, venlige Piger tog imod os, gjorte en stor Ild og gave os god Mad, vi havde i Bolsena kjøbt en Flaske »est, est est«, en Art Muskateller, den tømte vi. Stille drak jeg mine Venners Skaal i hjemmet, der vist i Dag har drukket min. Signora lod sig formærke med nogle, tydske Ord, som hun lod falde og spurgte mig om disse paa Dansk. Ordet Lysesax fandt hun særdeles smukt, men kaldte det altid 'Lusesax'". Dagbogen den 2. april 1834
	HCA/XIII-72	Pennevisker	Pennevisker i form af en stork (nu hovedløs) med lille brevtaske om halsen. "Storken har altid været mig den interessanteste Fugl, den har beskjeftiget mig, da jeg var Barn, den spøger jo i mine Romaner og Eventyr ..." En Digters Bazar [1842]
	HCA/XIII-71	Vase	Vase af hvidt glas med påmalede blomster og tre kugleformede ben.
	HCA/XIII-72-A	Trækpapirrulle	Trækpapirrulle med digterens initialer, vist nok fødselsdagsgave til H.C. Andersen fra Sophie Melchior (1842-1900) den 2. April 1869
	HCA/XIII-51	Saks	H.C. Andersens saks. "Nu skal De høre min Lidelseshistorie. Min Kuffert kunde ikke gaae paa Vognen, den maatte op igjen og jeg, medens de Andre var paa Vognen, pille noget ud til Reisen. I Hastværk fik jeg min Sax ind i Tegnebogen og bag i Lommen. Vi kjørte, Saxen gleed ud, jeg stod af ved en Kro hvor vi ville have Mjød, jeg stiger op igjen og nu har Saxen vendt sig saa at jeg sætter mig een heel Tomme ned i den. Jeg kunde føle Blodet løb og nu maatte jeg ind og bade Bagdelen med Ædike og Vand. Pauli holdt Koppen og Foersom klemte Saaret, det var en brillant Scene". H.C. Andersen i brev til Edvard Collin den 19. Juli 1836
	HCA/XIII-67	Papirkniv af elfenben	Papirkniv af elfenben. Skæftet forestiller en løve, der holder et skjold foran sig. Efter H.C. Andersen død har papirkniven tilhørt den norske komponist Edvard Grieg (1843-1907). "... læst hos Henriques for Grieg og hans unge Kone, jeg var lidt forkjølet; hun sang Mandens Musik til mine Digte: Hjertets Melodier og Vandring i Skoven, det var som friske Fugletoner". Dagbogen den 10. Maj 1870
	HCA/1961/34	Penneskaft	H.C. Andersen forærede dette penneskaft i udskåret træ med guldpen til sin unge overbo i Nyhavn 18, stud.theol. Erik Lassen Oksen (1849-1924).
	HCA/XIII-90-0001	Briller	Briller med runde glas og stålstel. Over næseryggen omviklet med hudfarvet bånd. "... lidt nerveus, særligt da jeg Kl 8 skulde læse i Studenterforeningen, under den første Oplæsning: Nissen og Madammen, vilde Brillerne ikke sidde fast ..." Dagbogen den 13. december 1871
	HCA/XIII-90	Brillefoderal	Brillefoderal, brunt skind med broderede blomster og initialerne "HCA"
	HCA/1951/86	Penneskaft af guld	Den fornemme pen forærede H.C. Andersen sin unge ven, den unge teologistuderende Erik Lassen Oksen (1849-1924), der også boede i Nyhavn 18.
	HCA/XIII-43	Adresse-notesbog	Læderindbundet adresse- og notesbog med guldsnit. I bogen har H.C. Andersen - og bekendte - anført en række adresser.
	HCA/XIII-39	Forstørrelsesglas	H.C. Andersens forstørrelsesglas "Du kjender da sagtens et Forstørrelsesglas, saadan et rundt Brilleglas, der gjør Alting hundred Gange større end det er? Naar man tager og holder det for Øiet og seer paa en Vanddraabe ude fra Dammen, saa seer man over tusinde underlige Dyr, som man ellers aldrig seer i Vandet, men de ere der og det er virkeligt ". Vanddraaben" [1848]
	HCA/XIII-92	Cigarbæger	Cigarbæger af porcelæn med påmalede blomster og forgyldninger.
	HCA/XIII-110	"Lille dreng der leger med sin fod", skulptur af G.C. Freund (1821-1900)	Skulpturen siges at have stået i H.C. Andersens arbejdsværelse.
	HCA/XIII-77-A-B	Glaslysestage	Glaslysestage med sølvglans prydet med vindrue-mønster. Fødselsdagsgave 2. april 1872 til H.C. Andersen fra vennerne, balletdanser Harald Scharff (1836-1912) og skuespiller Lauritz Eckardt (1829-89).
	HCA/XIII-86	Trælysestage	Trælysestagen var en faddergave fra H.C. Andersen til sit gudbarn Steen Andersen Bille (1862-1922). Lysestagen har senere tilhørt forfatteren og skuespilleren Elith Reumert (1855-1934).
	HCA/XIII-87	Trælysestage	Trælysestagen var en faddergave fra H.C. Andersen til sit gudbarn Steen Andersen Bille (1862-1922). Lysestagen har senere tilhørt forfatteren og skuespilleren Elith Reumert (1855-1934).
	HCA/XIII-85	Træbakke med to blækhuse	Messingornamenteret træbakke med glasblækhuse samt lille æske med låg. H.C. Andersen siges at have brugt skrivesættet i mange år. I 1863 modtog Steen Andersen Bille (1862-1922) bakken med skrivegrejet i faddergave af digteren. Forfatteren og skuespilleren Elith Reumert (1855-1934) har senere været ejer af sættet.
	HCA/XIII-37	Jernlysestage	Lysestage af jern udformet som stork, hvis ben omslynges af en slange. "Forleden Middag var jeg hos Ten-Kates Svigersøn, hvor man havde samlet en stor Kreds, der talte, eller i det mindste forstod Dansk. Paa Bordet var en Kage, der da jeg elsker Storkene, var aldeles overfyldt af smaa Storke; midt paa den stod Fortuna med en Fane i hver Haand, en dansk og en hollandsk, paa den danske var skrevet H.C. Andersen og paa den hollandske: Ten-Kate ...". H.C. Andersen i brev til Henriette Collin den 20. februar 1866
	HCA/1970/339	Porcelænsvase i græsk stil	Vasen blev skænket til H.C. Andersen af arkitekt F. Meldahl (1827-1908) og hustru Amalie Meldal, f. Ræder (1838-1906).
	HCA/X-B-4	"H.C. Andersen", buste sandsynligvis af billedhuggeren J.A. Jerichau (1816-83), 1838	Busten i bronzeret gips, er sandsynligvis den ældste plastiske fremstilling af H.C. Andersen. "I denne Tid bliver jeg modeleret; der kommer en lille, Rigsdalers Buste af mig. Bare den kære Bedstemoder havde faaet den at see. Dersom den lykkes, bringer jeg Dem den i Sommer, den faaer vel Lov at staae paa Kakkelovnen?" H.C. Andersen i brev til Henriette Hanck den 16. Marts 1838 "Min Buste af Jerichau finde Alle saa uheldig, at det ei kan nytte ham at gjøre Aftryk af den til Salg, ingen kjøber den; jeg har ogsaa raadet derfra og kan altsaa, i Sommer, ingen Buste bringe Dem, men jeg bliver vel nok en anden Gang bedre modeleret." H.C. Andersen i brev til Henriette Hanck den 15. Maj 1838
	HCA/A-240	Lille sekskantet glasvase	Den lille glasvase stod i H.C. Andersens stue i Nyhavn 18 og tilhørte efter digterens død familien Melchior.
	HCA/XIII-109	Bæger af kokosnød	Bægeret tilhørte H.C. Andersens nære ven digteren B.S. Ingemann (1789-1862). I juni 1863 modtog H.C. Andersen drikkebægeret af enkefruen Lucie Ingemann, f. Mandix (1792-1868). I bægerets bund fik H.C. Andersen påsat en sølvplade, hvorpå der står: "Dette Bæger af Cocosnød har tilhørt Digteren B. S. Ingemann og er efter hans Død foræret mig af Enken. H.C. Andersen." "Endnu har jeg at takke for den kjære Erindring om Ingemann, den smukke Pokal af Kokkosnød. Først for ganske nylig fik jeg den; fru Anholm, hvor jeg boer, havde alt i Sommer medens jeg var borte, modtaget den, gjemt den til mig og glemt det, til først nu længe efter Hjemkomsten; den staaer nu daglig for mig paa Bordet. Gud glæde og velsigne Dem". H.C. Andersen i brev til Lucie Ingemann den 16. december 1863
	HCA/XIII-78-A	Merskumspibe	Lille Merskumspibe, smukt prydet forneden med et udskåret fabeldyrshoved. H.C. Andersen røg ikke selv pibe. Piben her skænkede han vennen, hoffotograf Georg E. Hansen (1833-91).
	HCA/XVI-2	Krans af pressede blomster	Den indrammede krans af pressede blomster, som stod på H.C. Andersens skrivebord, er muligvis skænket digteren af Dorothea Melchior (1823-85), der delte hans store lidenskab for blomster. "Naar jeg i Haven eller Skoven seer en eller anden aparte lille Blomst putter jeg den i en Bog, og presser den; jeg har saaledes en halv Snees Blomster som De maaskee kan benytte til Deres Krandse". H.C. Andersen i brev til Dorothea Melchior den 26. august 1872
	HCA/A-806	Dekoreret porcelænskop	Porcelænskoppen, der bærer H.C. Andersens navn og fødselsdato, synes at være en fødselsdaggave fra Henriette Melchior (1813-92), der har dekoreret koppen givetvis i samarbejde med sin lærer Chr. L. Klein (1810-91), som var blomstermaler ved Den Kgl. Porcelainsfabrik i København.
	HCA/XIII-93	Hvidt porcelænsaskebæger	Lille porcelænsskål formet som et blad, med et håndtag dekoreret med vedbendblade-ornamenter. Købt i 1926 af enkefru Dolleris, som oplyser, at den har tilhørt H.C. Andersen. Muligvis er der tale om den julegave, H.C. Andersen modtog af lensgrevinde Mimi Holstein, f. Zahrtmann (1830-76) i 1866. I et brev til Jonna Stampe skriver H.C. Andersen 29.12.1866 (VI-62-0021), at han "fik mine Presenter, selv fra Holsteinborg, fra Grevinden en nydelig Skaal til Nips, den forestiller en Dam, Hanken er en Stork ved Dammen".
	HCA/XVI-23	Karton med pressede blade.	H.C. Andersens egenhændige inskription lyder: "Fra Krandsen paa Goethes Grav, hans Dødsdag den 22. marts 1832, givet mig Aaringer derefter og nu bragt fru D. Melchior, f. Henriques. H.C. Andersen". "Gaaet med Kansler Müller til »Die Fürsten Gruft«, Kirkegaarden er meget venlig med Blomster, og Udsigt over Byen. I Kapellet ere Kisterne nu flyttede om, Göthe og Schiller staae ved Siden af hinanden, jeg vilde gaae til Göthes Kiste og det var Schillers jeg lænede mig over. Jeg stod mellem dem begge læste mit Fader vor, bad Gud lade mig blive en Digter dem værdig og iøvrigt i Ondt og Godt hans Villie skee, paa Kisterne laae Laurbærkrandse, jeg tog Blade fra hver." Dagbogen den 29. juni 1844
	HCA/XV-7	Italiensk strandparti, maleri af Henriette Wulff (1804-58), 1838	"Jette Wulff har malet mig et smukt Maleri med Capri og nogle Fiskere." H.C. Andersen i brev til Henriette Hanck 27. April 1838
	HCA/XV-2	Landskab med vandfald, maleri (1844?) af den norske maler Joh. Chr. Dahl (1788-1857)	H.C. Andersen skrev til Dahl 9.4.1847: "Tak efter at have modtaget det kjære lille Maleri De gav mig da jeg var i Dresden"
	HCA/XIII-64	Kobbermedaljon af den italienske digter Torquato Tasso (1544-95)	Kobbermedaljonen forestiller Torquato Tasso, italiensk digter (1544-95) og var ophængt over H.C. Andersens skrivebord i Nyhavn 18. "Der er kun kort mellem Tassos Fødehuus og hans Grav, men det salte Hav ruller der i mellem, de salte Taarer i hans Levetid rullede ogsaa der imellem". Dagbogen den 25. maj 1846
	HCA/XIII-63	Kobbermedaljon af den italienske digter Dante Alighieri (1265-1321)	Kobbermedaljonen forestiller Dante Alighieri, italiensk forfatter (1265-1321) og var ophængt over H.C. Andersens skrivebord i Nyhavn 18. "Det er her i Nærheden, i Bjerget Paderno, den saakaldte bononiske Steen findes, hvilken har den særegne Egenskab, at den indsuger Solens Straaler og derpaa lyser i Mørke. - Jeg tænkte derpaa, da jeg i Sollys saae den store By og mit Øie faldt paa det skjæve Taarn! see det er ogsaa en Steen-Masse, der lyser, tænkte jeg, men Lyset har denne faaet fra Dantes Divina comedia". En Digters Bazar [1842]
	HCA/XV-1	"Den brühlske terasse", maleri (1837) af den norske maler J.C. Dahl (1788-1857)	Brühls Terrasse langs Elben, anlagt af August III.s Minister, Grev Heinrich Brühl (1700-1763). "Jeg fandt snart Veien over de brühlske Terrasser, som vrimlede af Spadserende; der var saa meget smukt at see, den store Augustusbro med sin Menneskevrimmel, Elben med sine Skibe og de grønne Viinbjerge langs med den! men jeg havde ingen Tid, jeg maatte skynde mig". Skyggebilleder [1832]
	HCA/1961/35	Medaljon af den italienske digter Francesco Petrarca (1304-74)	Medaljonen forestiller den italienske digter Francesco Petrarca (1304-74) og var ophængt over H.C. Andersens skrivebord i Nyhavn 18. "Petrarca, denne Sandhedens Apostel, viste ikke sit Mod ved med Pennen at sætte en afdød Pave eller Keiser i Helvede; han stod i sin Tid, som Choret i den græske Tragedie, traadte op, en mandlig Casandra, varslende, dadlende, mod Paver og Fyrster. Ansigt til Ansigt mod Carl den Fjerde vovede han at sige: 'Man seer paa Dig, at Dyder ikke arves!'" Improvisatoren [1835]
	HCA/1957/16	Medaljon af den italienske digter Lodovico Ariosto (1474-1533)	Medaljonen forestiler den italienske digter Lodovico Ariosto (1474-1533) og var ophængt over H.C. Andersens skrivebord i Nyhavn 18. "Udenfor [Kirken Sanct Justiniana i Padua] er en stor Plads med en Ø, hvor om staae mange berømte Mænds Statuer, jeg fandt Ariosts". Dagbogen den 19. April 1834
	HCA/XVI-22	Karton med pressede Blade	Under bladene står anført: "Af Krandsen paa Schillers Kiste i Fyrstegraven i Weimar, den store Digters hundredaarige Fødselsdag den 10. November 1859. Maleren Amberger fra Basel gav mig disse Blade og Schiller nye Krandse. H.C.Andersen". H.C. Andersen synes at have fået denne suvenir i 1860. I sin dagbog skriver han: "Amberg gav mig sit Portræt og to Mindeblade om Göthe og Schiller" Dagbogen den 21. september 1860
	HCA/XV-6	"Piazza Barberini i Rom", akvarel af den svenske maler Gustav Palm (1810-90), 1846	Afskedsgave fra Gustav Palm til H.C. Andersen den 28. April 1846, da H.C. Andersen skulle forlade Rom. "Hvo der har været i Rom, kjender godt Piazza Barberina, den store Plads med den smukke Fontaine, hvor Tritonen tømmer den sprudlende Muslingskal, hvorfra Vandet springer flere Alen iveiret; hvo som ikke har været der, kjender den dog af Kobberstik; kun Skade, at paa disse staaer ikke Hjørnehuset til Via felice, det høie Hjørnehuus, hvor Vandet strømmer gjennem tre Rør udaf Muren og ned i Steenbasinet. - Det Huus har en egen Interesse for mig, thi der blev jeg født." Improvisatoren [1835]
	HCA/XV-15	Italiensk sceneri af den tyske maler Karl Wilhelm Götzloff (1799-1866)	På sepia-tegningen har kunstneren skrevet "Meinem verehrten Freund dem H. Andersen vor seiner Abreise nach Griechenland, von K. Götzlof in Neapel - d 14 März 1841." "Var hos Göttshols (mødte i Villa reale Prindsen af Mecklenborg og Prindssessen af Cambridge) og fik af ham en smuk Skizze, hans Kone net". Dagbogen den 14. Marts 1841
	HCA/XI-25	"B.S. Ingemann", litografi af Em. Bærentzen efter maleri af F. Vermehren (1823-1910), 1846	På bagsiden af billedet har H.C. Andersen noteret. "Foræret mig af Ingemann, H.C. Andersen" "De har glædet mig overordenligt ... ved Maleriet. Hjertelig Tak! Jeg har allerede faaet Stykket op lige over min Sopha; ved Siden hænger et tidligere Stykke af Dem, jeg fik det engang til mit Album, men iaar er det sat i Ramme; to Søe-Stykker af Melby, to Landskaber af Dahl, desuden af Meyer, Lessøe og Petzholdt pynter nu min Væg og øverst har jeg hængt Paven og den kjære Ingemann; de to er for Øieblikket endnu de eneste Portrætter i Stuen, men Samlingen voxer". H.C. Andersen i brev til Lucie Ingemann den 6. december 1848
	HCA/1985/301	"Den collinske Gård", tegning af arkitekturmaleren Heinrich Hansen (1821-91)	Familien Collin boede indtil 1838 i en gammel bindingsværksgård i Bredgade (nu nr. 2) tæt på Det Kgl. Teater. Her - i "Hjemmets Hjem", som H.C. Andersen kaldte den collinske gård, havde han sin daglige gang. "Da ... det nuværende Kongens Nytorv var aaben Mark, laae der, henimod St. Anna Kapel, et Landsted, hvor den spanske Minister boede om Sommeren; det var dette Huus, der siden længe, til for faa Aar siden, laae skjævt og kantet, en Bindingsværks Bygning i den anseelige Gade; en gammeldags Træ-Altan førte op til Indgangen i første Stokværk; det indre, snevre Gaardsrum havde sit kluntede Trægalleri under det fremspringende Tag, men ud til Gaden selv bredte et gammelt Lindetræ sine Grene hen over Gaarden mod den spidse Gavl. Dette Huus skulde blive mig et forældreligt Hjem, og hvo dvæler ikke gjerne ved at skildre Hjemmet?" Mit Livs Eventyr [1855]
	HCA/XV-17	"Englebarn", maleri af Mariane Frederikke Stub (1790-1842), 1832	Maleriet, der hang over H.C. Andersens skrivebord, modtog han i 1832 af malerinden Mariane Frederikke Stub. Hun var moster til digterens ungdomsven Ludvig Müller (1809-91). "De yttrede i Deres Brev, at De havde i Sinde at glæde mig med et lille Malerie. O, De vilde gjøre mig lykkelig dermed! - Jeg sagde for Spøg til Ludvig, "jeg vil bede hende male mig en Engel med dit Ansigt!" Der skulde De see, hvor han blev lidenskabelig, skjøndt jeg bemærkede at Ansigtet maatte være qvindligt. Han truede da med at ødelægge det, hvis han fik det at see. Den lille Nar! Han kan jo ikke vide om jeg tænker mig et qvindligt Væsen og slet ikke ham, som jeg paa denne Maade vil faae et Portræt af. - Jeg har ogsaa drillet ham, men der er ingen Udveie med ham. - Alvorligt talt, De vil gjøre mig meget glad om jeg faaer et Stykke, kun som Qvadratet af dette Brev. De kan jo male Ludvig som en garstig Recensent med fæle kløer, eller give mig et andet godt lille Barn, der kan see lidt mildt til mig, naar Verden udenfor kaster for onde Øine eller støder mig reent fra sig". H.C. Andersen i brev til Mariane Frederikke Stub 14. december 1832
	HCA/XV-4	"Torre del Annunziata", maleri af den østrigske maler Carl Georg Enslen (1792-1866), 1855	Maleriet fra 1855 skænkede maleren litteraten og oversætteren Theodor Schorn (1796-1879), der hørte til Ingemanns vennekreds. H.C. Andersen har givetvis sat pris på maleriet, da han selv i marts 1834 havde oplevet Torre del Annunziata nær Pompeji.
	HCA/XII-13	Familien Melchiors landsted "Rolighed", fotografi fra før ombygningen 1869	"Jeg glæder mig usigelig til at have den Fornøielse at modtage Dem paa Rolighed, og synes jeg, dersom det convenerer Dem at det vilde være behageligst om De strax ved Deres Ankomst til Kjøbenhavn vilde tage herud, da De saaledes kunde undgaa at tage Logie i Hotellet. Jeg har intet storartet eller luxuriøst Gjesteværelse at byde Dem, langtfra saa godt, som jeg gjerne vilde give Dem det, og som De nu saa længe har været vant til det, men jeg vil stræbe efter bedste Evne at gjøre dem Opholdet herude behageligt, og vil jeg bede Dem om at betragte Dem aldeles som hjemme og være ganske ugenert i enhver Retning. Muligen kan den Forsikring om hvor stor Fornøielse Deres Besøg vil gjøre os, og hvor hjertelig velkommen De vil være min Mand og mig, være en lille Erstatning for Tarveligheden." Brev fra Henriette Melchior til H.C. Andersen den 14. august 1866
	HCA/XII-14	Familen Melchiors landsted 'Rolighed', fotografi efter ombygningen 1869	H.C. Andersen tilegnede sit sidste eventyrhæfte familien Melchior med digtet "Rolighed". I sommeren 1875 flyttede han til landstedet som sengeliggende gæst, hvor han døde den 4. august. "Det er mig nu som et Glandspunkt i mit Liv at samles med Dem paa "Rolighed"; det er saa deiligt at vide at man er en velkommen Gjæst og det veed jeg, at jeg er hos Dem og Deres! Gud velsigne Dem og Deres Børn og forunde Dem i riigt Maal det Allerbedste" H.C. Andersen i brev til Dorothea Melchior den 30. januar 1870
	HCA/XII-20	"H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde", træsnit i Illustreret Tidende den 5. januar 1868.	I anledning af H.C. Andersens æresborgerskab i Odense den 6. december 1867 bragte Illustreret Tidende en artikel om digterens barndom i Odense. Skønt artiklen skriver om digteren i 3. person, var artiklen forfattet af H.C. Andersen selv. "Dagen var smuk og solklar; jeg saae i Dags Telegraphen at det var Paludan Müllers Fødselsdag (ogsaa Dickens) gik til ham og gratulerede, han tog mig om Halsen og sagde at vi bleve Venner her og ind i Evigheden; han talte med Interesses om Billedet i Illustrerede Tidende om mit Barndomshjem og jeg bragte ham det med en Green af min Epheuranke, hans Kone havde bragt ham Blomster, jeg stak Ranken ned mellem de foraarsduftende Violer, og sagde at jeg var forvisset om at den vilde groe." Dagbogen den 7. februar 1868
	HCA/X-B-1	"H.C. Andersen". Buste af den engelske billedhugger Joseph Durham (1821-77).	H.C. Andersen stod model for billedhuggeren i juli 1847, under sin første Englandsrejse, og modtog fra kunstneren en afstøbning af sin og Jenny Linds buste året efter. "Den Billedhugger som i London har gjort Jenny Linds Buste har gjort min som Pendant, og den er liig i høi Grad, men saa forædlet, saa deilig! - Ja, min Gud, saaledes gad jeg nok see ud! saaledes bliver vist min Ansigt i en høiere Verden; et Exemplar vil komme til Kjøbenhavn." H.C. Andersen i brev til Henriette Wulff den 12. August 1847
	HCA/1969/327	"Engelen", litografisk stålstik efter tegning af den tyske maler Wilhelm von Kaulbach (1805-74)	H.C. Andersen modtog billedet med posten den 7. Januar 1861 fra W. Kaulbach. Eventyrillustrationen, som H.C. Andersen satte meget højt, havde han allerede set og beundret i München 1855. "Efter at have vandret vidt om i Byen kom jeg hjem og fandt en Indbydelse fra Forstanderen for det germaniske Musæum, Baron [Hans von Aufsess]; han havde læst mit Navn i Fremdenbuch og indbudt mig til Thee, Kaulbach og Datter kom, der var Maleren Eberhardt og en General med Frue og flere, Kaulbach bad mig læse og de fik 'Noget' og 'Hjertesorg'; Kaulbach udbrød i Beundring: hvad er De dog for en Digter altid ny og altid større, og hvilket Foredrag! han bad mig læse 'Englen', som han havde malet og som snart kom ud i Tryk, jeg skulde da faae et Exemplar." Dagbogen den 16. Juni 1860
	HCA/XIII-66	H.C. Andersens saks	Papirsaks med forgyldte dekorationer. På det ene blad er indlagt et landskab og to rektangulære felter. "... naar [William Melchior (1861-68] bliver et Par Aar ældre, skal jeg nok lære ham at digte, nu maa han først lære at klippe, det er den første Begyndelse for Digteriet, men siig, han maa aldrig klippe med en spids Sax". H.C. Andersen i brev til Dorothea Melchior den 21. juli 1867
	HCA/XII-9	"Maxen og dets omgivelser", litografi, 1855	I familien Serres gæstfrie hjem - på herregården Maxen sydvest for Dresden - samledes hver sommer prominente forfattere, kunstnere og musikere, heriblandt også H.C. Andersen, der opholdt sig dér i lange perioder mellem 1844 og 1869. I litografiets midterste felt til højre ses digterens træ. "Jeg var nogen Tid paa Landet, nogle Miil fra Dresden, hos en riig Familie, der holder af mig, da jeg for 7 Aar siden var der sidst, gik jeg med Fruen hen ad Fjeldveien; der laae henkastet et lille knækket Fyrretræ, men det havde Rod, jeg bandt Træet sammen, gik ud paa en Skrænt hvor der i Klipperevnen var lidt Jord og plantede det. - Fruen har pleiet og opelsket dette Træ, i syv Aar er det skudt op og blevet tre Gange saa langt, som jeg, og har baaret en Plade med Indskrift: "Den danske Digters Træ". Under Krigen havde Mange spurgt 'hvad er det?' - Forrige Aar var det imidlertid kommet til at mit Træ ved sin stærke Væxt kom i Berørelse med en stor kraftig Birk ... mit Træ vilde blive forkuet, og tænk - da slaaer Lynilden ned, splintrer Birketræet, nu ses kun dets Stub, og det danske Træ stod og staaer frit, svaiende for Vinden, høit over den bratte Afgrund. Tilfældet har virkelig sin Poesie." H.C. Andersen i brev til Henriette Wulff den 24. september 1851
	HCA/1959/23	"En Storkerede". Farvelitografi Adolf Mackeprang (1833-1911)	Storken havde H.C. Andersen en særlig kærlighed til, og litografiet hang derfor over digterens skrivebord. "Frøken Hallager kom styrtende ind,: 'De faae meget fornem Visit: Kongen og Prinds Waldemar!' jeg troede det ikke og bar ihast en Deel af Overtøiet, jeg skulde have paa ind i Soveværelset; da aabnedes Døren og Kongen med Valdemar traadte ind. 'Jeg har længe tænkt paa at vilde besøge Dem! sagde han, min Søn har været her nogle Gange!' jeg blev bevæget, Taarerne kom i mine Øine, han trykkede venligt min Haand og udtalte at jeg saa mere vel ud end han havde troet, at det at jeg var uden Tænder, klædte mig langt bedre end de kunstige jeg havde baaret … Han bragte mig Hilsener fra Dronningen, jeg viiste ham enkelte af Billederne paa min Væg; han spurgte om Skizzen til Blochs Osterie og til Mackeprangs Storke." Dagbogen den 23. februar 1873
	HCA/XIII-91	Svovlstik-beholder	Beholder til svovlstikker med to skrånende strygeflader skænket H.C. Andersen af frøken Sophie Melchior (1842-1900). "Det er med Svagheder som vi ikke have, som med den tørre Muur man stryger de chemiske Svovlstikker paa, det tænder ikke Muren, men der kan selv hos vore Venner komme Stemninger hvor de ved at lade deres bittre Tanke stryge hen over det sagte, det gaaer os som Muren; naar man siden berører den med Haanden er der dog et Skin endnu af Svovlstikkerne". Dagbogen den 22. Februar 1846
	HCA/XIII-1	Buffet	Buffet, som H.C. Andersen brugte som skrivebord, mens han boede hos Fru Anholm, Nyhavn 67, 2. sal. Her boede han med kortere afbrydelser i årene 1848-65. "... nu jeg sidder i min Stue. Det har sneet i Aften. Soldaterne synge paa Gaden. Jeg har igjen en Fornemmelse af en Fremtid". Dagbogen den 13. december 1863
	HCA/XIII-103	Fodskammel	Fodskammel af nøddetræ med rødt plys. Lang som en sofa. Iflg. Protokol købt af boghandler lynge på auktioner over H.C. Andersens møbler. Foræret til museet af GeneralKonsul C. Claudius
	HCA/XIII-11	Skrivebordsstol	Skrivebordsstolen var en fødselsdagsgave til H.C. Andersen fra Dorothea Melchior (1823-85) på hans 63 års fødselsdag. "Gud forunder mig igjen denne Dag. Det er deiligt Solskins Veir. Fra 9 til 5 har jeg faaet Besøg, Blomster og Gaver; Fru Melchior sendte mig en magelig Stol foran Skrivebordet, samt Blomster". Dagbogen den 2. April 1868
	HCA/XIII-12	Etagere	Fødselsdagsgave til H.C. Andersen den 2. April 1871 "Saa er jeg da 66 Aar! allerede iaftes da jeg kom hjem stod i min Stue en tre Etages [Etagère] til at lægges Papirer og sætte Nips paa ... Henriques udbragte min Skaal og jeg sagde i min Tak at jeg var et Lykkens Barn, altid vare Menneskene komne mig deeltagende imøde og efter som Gud kaldte de ældre til sig, voxte en ny Kreds som lige saa trofast sluttede sig til mig." Dagbogen den 2. april 1871
	HCA/XIII-75	Stol	H.C. Andersens stol i mahogni blev udstillet ved verdensudstillingen i Chicago i 1892, men strandede i USA, da ingen ville bekoste fragten hjem. Først i 1912 lykkedes det ved donation at generhverve stolen og fragte den hjem.
	HCA/XIII-13	Gulmalet bogreol	Gulmalet bogreol. Doneret museet i 1906 af reservelæge Jonas Collin (1877-1938), Boserup, søn af etatsråd Jonas Collin (1840-1905).
	HCA/XIII-14	Gyngestol	Gyngestolen fik H.C. Andersen som fødselsdagsgave af Louise Neergaard, f. Olsen (1808-66) den 2. April 1859. Betrækket er en fødselsdagsgave fra Dorothea Melchior (1823-85) den 2. April 1872. Gyngestolen har senere været tilhørt den norske forfatter Alexander Kielland (1849-1906).
	HCA/XIII-3	Bord	Ovalt bord, benyttet af H.C. Andersen, mens han boede hos Fru Anholm, Nyhavn 67, 2. sal. Her boede han med kortere afbrydelser i årene 1848-65.
	HCA/XV-13	Landskabsmaleri	Landskabsmaleri, angiveligt malet af den norske maler J.C. Dahl (1788-1857) efter original af den hollandske maler Jacob van Moscher (1615-1655).
	HCA/XIII-101	H.C. Andersens klokkestreng	Efter H.C. Andersens død har klokkestrengen været i Frk Nathalie Seegers eje. Hun, der tilhørte den collinske kreds, førte tit tilsyn med digterens lejlighed, når han var på rejse. "Det var saa drømmende at glide paa Jernbanen i den smukke Aften; Træerne stode saa mørke mod Luften,Stjernerne kom frem. Klokken halv 9 naaede vi Bern og toge ind i det storartede Hotel Bernerhof, hvor der er electromagnetiske Klokkestrenge; lydløs kommer Ordren". Dagbogen den 13. august 1862
	HCA/XV-3	"Söderköping". Akvarel af den svenske illustrator Fritz von Dardel (1817-1901), juli 1849.	H.C. Andersen modtog akvarellen under sit andet Sverigesophold i 1849. "Jeg kjørte med Grev Hamilton [fra herregården Blomberg] ½11 ned om Broderens Eiendom til Hellekis, hvor Lieutenant Ramze særdeles glad tog mod mig, det er et stort Sted, her kom Dardel og bragte mig to af sine gode Tegninger. Stor Middag ..." Dagbogen 2. august 1849
	HCA/1961/36	"Goethe og Schiller", statuette efter Ernst Rietschels (1804-61) mindesmærke på Theaterplaz i Weimar	Statuetten i kalipasta modtog H.C. Andersen af veninden Friederike Serre, f. Hammerdörfer (1800-72) i fødselsdagsgave 1859. To år tidligere havde H.C. Andersen overværet afsløringen af mindesmærket foran Nationalteatret i Weimar. "... en ung Officeer førte mig gjennem Mængden til Dr Ulmanns Huus, her traf jeg Liszt med Fyrstinde Wittgenstein og Prindsesse Maria. Det var et stort Moment da Sløret faldt for Digter Gruppen Schiller og Goethe, Schiller ligner mig. Paa Storhertugens Tribune var Fru Göthe med Sønnerne, den unge Gleichen og Schiller; da jeg siden gik ned i Gaden fløi om Digternes Hoved en hvid Sommerfugl, det var som om den var uvis paa hvem den skulde sætte sig." Dagbogen den 4. September 1857
	HCA/1973/85	Rund fodskammel af træ med broderi på sædet	Fodskamlen blev opkøbt efter digterens død ved auktionen over hans bohave. "... mine Been svigtede, jeg gleed paa de vaade ujevne Steen, og da jeg gik til Middag hos Fru Ørsted var jeg flere Gange ved at falde, saa at det generede mig at Folk saae min usikkre Gang; hos Fru Ørsted, lammedes et Par Gange min Tale; jeg har Fornemmelse af at mit Legemebliver med Eet affældig og dog er Sind og Tanke ungt". Dagbogen den 24. januar 1872
	HCA/A-235	"H.C. Andersen omgivet af figurer fra sine eventyr". Tegning af August Malmström (1829-1901), 1863	Tegningen, der er dedikeret med ordene "Ligemed Sigurd Fafnersbane kjendte han naturens Sprog", blev lavet af den svenske maler A. Malmström i anledning af skandinavernes fest for H.C. Andersen i Paris den 11. Marts 1863. "Klokken 8 til aften kom een af de svenske Herrer med Vogn og afhentede mig til en Restauration i Palais royal, der var henved 60 Skandinaver, Bordet stod dækket med Blomster og Thee. I Enden af Salen var et stort Billed forestillende mig sidde og læse og rundt om var mærkeligt sammentrængt given en Deel af mine Eventyr, over mig svævede 'Engelen' med Barnet, en lille Ameorin hvidskede mig noget i Øret, Reisekammeraten forfulgte Prindssessen, der stod Svinemoder med den lille Griis med Krøllen paa Halen, de vilde Svaner. Sommerfuglen. Den grimme Ælling. Musene og Musekongen der stak sin Hale i Gryden, Rosenhækken og Sneglen og allerforrest den standhaftige Tinsoldat." Dagbogen den 11. Marts 1863
	HCA/XIII-105	På en bakke af mælkefarvet glas: Mælkefarvet glaskaraffel, drikkeglas og skål med blå slangeformede glasdekorationer	Efter H.C. Andersens død overgik glasset til komponisten J.P.E. Hartmanns søn, komponisten Emil Hartmann (1836-98).
	HCA/XIII-46	H.C. Andersens papirkurv	"Hvorfra vi har Historien? - - Vil Du vide det? Vi har den fra Fjerdingen, den med de gamle Papirer i ... Tidt gaaer i Bøtte, hvad der ikke skulde gaae i Bøtte". Tante Tandpine [1872]
	HCA/XIII-69	Termometer, broderet.	Reaumur-termometer anbragt på en baggrund af blå silke med forskelligt perlebroderi; øverst en sol med vrede ansigtstræk, forneden to pelsklædte mennesker. "Frøken Bjerring bragte mig i Dag et lille broderet Thermometer." Dagbogen 2. april 1874
	HCA/1951/87	H.C. Andersens tepotte.	"Der blev lagt Jord ind i mig; det er for en Theepotte at begraves, men i Jorden blev lagt et Blomsterløg ... en Erstatning for de chinesiske Blade og det kogende Vand, en Erstatning for den afbrudte Hank og Tud. Og Løget laae i Jorden, Løget laae i mig, det blev mit Hjerte, mit levende Hjerte, et saadant havde jeg før aldrig havt. Der var Liv i mig, der var Kraft og Kræfter; Pulsen slog, Løget skød Spire, det var ved at sprænges af Tanker og Følelser; de brøde ud i Blomst; jeg saae den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens Deilighed; velsignet er det at glemme sig selv i Andre!" Theepotten
	HCA/XIII-102	Reamur-termometer formet som et fyrtårn.	Efter H.C. Andersens død overgik termometret til vennen Moses Melchior (1825-1912)
	HCA/XIII-40	Læsepult udskåret som egeløv	Læsepult, udskåret som egeløv. I midten en oval plade med broderet indskrift: 'Wer ist denn wie Du so reich - Du kannst reden in Gedichten Künden was du fühlest Gleich'. På bagsiden et stativ, der gør rammen stilbar, så den danner en skrå pult. Langs forkanten forneden en flad liste. På bagsiden er med blæk skrevet, at pulten har tilhørt H.C. Andersen og "blev daglig benyttet af ham", endvidere årstallet '1875' samt navnet 'Melchior'.
	HCA/XIII-41	Læsepult	Læsepult af træ med ovalt billede i midten, der forestiller brølende hjorte på en klippe i havet under en uvejrshimmel. Efter H.C. Andersens død har læsepulten været i biskop Engelstofts (1805-89) eje. Engelstoft var var biskop over Fyns Stift og nær ven til digteren. Han holdt bl.a. talen ved afsløringen af mindepladen på H.C. Anderens Barndomshjem 2. April 1875 og talte ved digterens begravelse i Vor Frue Kirke den 11. August 1875.
	HCA/XIII-98-A	Hvid porcelænsvase med a la grecque bort	Efter H.C. Andersens død var vasen i Frk Nathalie Seegers (død 1917) eje. Hun, der tilhørte den collinske kreds, førte tit tilsyn med digterens lejlighed, når han var på rejse.
	HCA/XIII-98-B	Hvid porcelænsvase med a la grecque bort	Efter H.C. Andersens død var vasen i Frk Nathalie Seegers (død 1917) eje. Hun, der tilhørte den collinske kreds, førte tit tilsyn med digterens lejlighed, når han var på rejse.
	HCA/XIII-26	Brevmappe	Brevmappe, smykket med pressede italienske blomster. Gave til H.C. Andersen fra familien Melchior, den 2. april 1865.
	HCA/XIII-4	Stol	Stol benyttet af H.C. Andersen, da han boede i Nyhavn 67, 2. sal, hos fru Anholm i årene 1848-65. "I denne Morgen, ja neppe for mere end en Time siden, fik jeg Deres kjære, indholdsrige Brev. Jeg kom saa godt som lige ud af Sengen og ind i den forreste Stue da jeg opdagede det paa Bordet, og saa begjærlig var jeg efter at læse det at jeg halv paaklædt blev siddende paa Stolen, jeg blev kold og Caffen blev kold, men Brevet var varmt og inderligt; inderlig Tak derfor!" H.C. Andersen i brev til Dorothea Melchior den 31. juli 1867
	HCA/XIII-5	Stol	Stol benyttet af H.C. Andersen, da han boede i Nyhavn 67, 2. sal, hos fru Anholm i årene 1848-65. "I denne Morgen, ja neppe for mere end en Time siden, fik jeg Deres kjære, indholdsrige Brev. Jeg kom saa godt som lige ud af Sengen og ind i den forreste Stue da jeg opdagede det paa Bordet, og saa begjærlig var jeg efter at læse det at jeg halv paaklædt blev siddende paa Stolen, jeg blev kold og Caffen blev kold, men Brevet var varmt og inderligt; inderlig Tak derfor!" H.C. Andersen i brev til Dorothea Melchior den 31. juli 1867
	HCA/XIII-6	Stol	Stol benyttet af H.C. Andersen, da han boede i Nyhavn 67, 2. sal, hos fru Anholm i årene 1848-65. "I denne Morgen, ja neppe for mere end en Time siden, fik jeg Deres kjære, indholdsrige Brev. Jeg kom saa godt som lige ud af Sengen og ind i den forreste Stue da jeg opdagede det paa Bordet, og saa begjærlig var jeg efter at læse det at jeg halv paaklædt blev siddende paa Stolen, jeg blev kold og Caffen blev kold, men Brevet var varmt og inderligt; inderlig Tak derfor!" H.C. Andersen i brev til Dorothea Melchior den 31. juli 1867
	HCA/XIII-7	Stol	Stol benyttet af H.C. Andersen, da han boede i Nyhavn 67, 2. sal, hos fru Anholm i årene 1848-65. "I denne Morgen, ja neppe for mere end en Time siden, fik jeg Deres kjære, indholdsrige Brev. Jeg kom saa godt som lige ud af Sengen og ind i den forreste Stue da jeg opdagede det paa Bordet, og saa begjærlig var jeg efter at læse det at jeg halv paaklædt blev siddende paa Stolen, jeg blev kold og Caffen blev kold, men Brevet var varmt og inderligt; inderlig Tak derfor!" H.C. Andersen i brev til Dorothea Melchior den 31. juli 1867
	HCA/XIII-76	Mahognistol	H.C. Andersens stol i mahogni blev udstillet ved verdensudstillingen i Chicago i 1892, men strandede i USA, da ingen ville bekoste fragten hjem. Først i 1912 lykkedes det ved donation at generhverve stolen og fragte den hjem.
	HCA/XIII-9	Konsol med spejl	Konsol og spejl, benyttet af H.C. Andersen, da han boede i Nyhavn 67, 2.sal hos fru Anholm i årene 1848-65. "... hvad Verden havde stor fornøjelse af at observere ... var, at han ikke kunne gaae forbi et Speil uden at see sig deri. Vi, som have kjendt ham saa nøie, ere enige om at han ikke gjorde dette i Forventning af at finde noget Smukt, men som et Forsøg paa, ved nogle Ansigtsfordreielser at bringe noget Genialt frem." Edvard Collin: "H.C. Andersen og det Collinske Huus" [1882]
	HCA/XIII-10	Skrivebord i nøddetræ	H.C. Andersens skrivebord. "Da jeg kom ind i Stuen stod der fra Fru Melchior og Fru Henriques til mig et nøddetræes Skrivebord" Dagbogen 2. april 1867
	HCA/XIII-74	Sofa	H.C. Andersens sofa i mahogni blev udstillet ved verdensudstillingen i Chicago i 1892, men strandede i USA, da ingen ville bekoste fragten hjem. Først i 1912 lykkedes det ved donation at hente sofaen og de to tilhørende stole hjem.
	HCA/XIII-105-0001	Bakke i mælkefarvet glas	Efter H.C. Andersens død overgik glasset til komponisten J.P.E. Hartmanns søn, komponisten Emil Hartmann (1836-98).
	HCA/XIII-105-0002	Mælkehvid glaskaraffel med blå slangeformet glasdekoration	Efter H.C. Andersens død overgik glasset til komponisten J.P.E. Hartmanns søn, komponisten Emil Hartmann (1836-98).
	HCA/XIII-105-0003	Mælkehvidt glas med blå slangeformet glasdekoration	Efter H.C. Andersens død overgik glasset til komponisten J.P.E. Hartmanns søn, komponisten Emil Hartmann (1836-98).
	HCA/XIII-105-0004	Mælkehvidt glas med blå slangeformet glasdekoration	Efter H.C. Andersens død overgik glasset til komponisten J.P.E. Hartmanns søn, komponisten Emil Hartmann (1836-98).
	HCA/XIII-105-0005	Mælkehvid glasskål med bølget kant og blå slangeformet glasdekoration	Efter H.C. Andersens død overgik glasset til komponisten J.P.E. Hartmanns søn, komponisten Emil Hartmann (1836-98).
	HCA/XIII-55	Sofapude med svanemotiv	Fødselsdagsgave fra Louise Neergaard, f. Olsen (1808-66) til H.C. Andersen. "Fru Neergaard sendte mig en smuk Pude hvor paa i ophævet Arbeide en Svane flød paa Vandet mellem Aakander" Dagbogen den 2. april 1865
	HCA/1948/35	Hvid opsats	Opsats af alabast med en flad skål, der langs randen er dekoreret med parvist anbragte vinblade og vindruer. 'Søjlen' eller 'stilken', der bærer skålen udgøres af tre fisk eller marsvin med sammenslyngede haler. Denne type opsatser blev som regel anvendt til at lægge visitkort i.
	HCA/XIII-99	Underkop og kop med guldindrammet prospekt af Kongens Nytorv i København med Det Kongelige Teater	Efter H.C. Andersens død var koppen i Frk. Nathalia Seegers (død 1917) eje. Hun førte tit tilsyn med digterens lejlighed, når han var på rejse.
	HCA/XIII-68	Pen	Penneskaft af elfenben, formet som 2 sammenslyngede ranker. Efter H.C. Andersens død har pennen tilhørt den norske komponist Edvard Grieg (1848-1907). "... læst hos Henriques for Grieg og hans unge Kone, jeg var lidt forkjølet; hun sang Mandens Musik til mine Digte: Hjertets Melodier og Vandring i Skoven, det var som friske Fugletoner". Dagbogen den 10. Maj 1870